Indgangen til et moderne Thai-tempel. Damen så godt nok ikke ud til at føle sig særligt velkommen, men hun kan nok heller ikke engelsk.
The floating market er en vaskeægte thailand-klassiker; en kanal stoppet af handlende både, har jeg ladet mig fortælle. Desværre kom vi en tand for sent, så vi måtte nøjes med denne tætpakkede køkkenskude, der vist havde lidt af hvert på menuen.
Indenfor i templet, hvor en flok teenage-knægte (i baggrunden) fik overrakt deres munke-orden. Herren i midten syntes lidt gnaven over, at nogen havde stillet tre kæmpeventilatorer op og sat dem på fuld æder lige ved siden af ham.
Ingen sko i templet. Udover den regel, er jeg meget imponeret over den afslappede følelse, der hersker omkring buddhismen. Det er ikke den samme højtidelige tys-tys-marmorgulv agtige stemning, der er i kristne kirker. Her er en religiøs institution, der virkelig fungerer, følger med tiden og samler folket udenom de gængse højtider.
Dinggg, er hendes navn og jeg fanget hende lige inden hun rødmede og lavede peace-tegn.
Jannick hænger vanligt cool ud på broen over det lille Thai-Venedig.
Og så til den tilbagevendende tradition: Kaptajn-fotoet. Hvis jeg var Thai, ville jeg også køre motorbåd.
Det var det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar