Det hele starter endnu en gang alt for tidligt om morgenen. Med kameraet over den ene skulder og en sparsommeligt og vanligt ufornuftigt pakket ferietaske over den anden snubler jeg ud af elevatoren, siger godmorgen til karret med guldfisk og til vagten, som også ser en smule groggy ud, og tøffer ud i parkeringspladsens solskin. Det er lørdag og sølvpilen, som jeg nu har døbt den tilbagevendende sjov-og-ballade-minibus, holder endnu en gang klar med rumlende motor. Weekendens mål: En tur til havet, til Cha-am, et lille ferie-resort sydvest for Bangkok, yndet tilflugtssted for storbythaierne og nu også for os storbypraktikanter. En enkelt overnatning til lyden af bølgeskvulp og så ellers hjem igen.
Der er lige et par stop på vejen. Vi stiger/vælter ud af bussen efter en times kørsel og befinder os på en parkeringsplads ved en stejl bjergside. Jeg glipper lige et par gange med mine netop opslåede øjne og spærrer dem så helt op; parkeringspladsen er et stort kaos.
Små, bavianlignende krabater i alle størrelser, Makak-aber, stormer rundt alle vegne. De æder, stirrer, slås, skriger, skærer grimasser og stjæler hvad de kan med hænder og fødder.
Der bliver med andre ord abet igennem, og parkeringspladsens kioskdame er godt gal i skralden og temmelig træt af at få neglet sine chokoladebarer. Bevæbnet med slangebøsse og gammelkone-præcision går hun løs på de frække bavianer, der flygter i vilden sky, men kun for at vende tilbage senere fra en anden vinkel og med endnu længere abefingre. Det minder lidt om en god gammeldags gang dåseskjul.
Jeg kan ikke lade være med at heppe lidt på aberne. Hvem kan ikke lide kit-kat, og den gamle hejre kunne da bare lade være med at banke biksen op midt på deres legeplads.
Den sekundære grund til at vi er her, er at nogen efter sigende har banket et tempel op inde i klippen engang for længe siden.
Det skal vi da også lige se, og ganske rigtigt, inde i en stor drypstenshule ligger en kæmpe guldbuddha på en ti tolv meter og hygger sig. De plejer at sidde pænt i buddha-stilling, men det var der sgu ikke lige nok loftshøjde til. Det ser da heller ikke ud til, at ham her har noget problem med at ligge ned; han smiler over hele femøren.
Da vi kommer ud, køber vi en ordentlig røvfuld majskolber, som vi kaster i grams til den frådende abehob, der selvfølgelig går fuldstændig bananas. Hehe.
I baggrunden samler kioskdamen sten til sin slangebøsse, som nyder en velfortjent pause, mens der stadig bliver delt majskolber ud.
Så rykker underholdningskaravanen AKA sølvpilen videre og ramler efter endnu en times kørsel ind i et ”Animal Rescue Center”, som Mark har været tilknyttet for et par år siden.
Centrets funktion er at tage sig af truede dyr, der slippes fri af fangenskab rundt omkring i Thailand.
De har elefanter, firben, næsehornsfugle, en enkelt tiger, en hel masse andre dyr og TONSVIS af aber. Stedet fungerer også som dyrehospital med operationsstue og karantæneområde, og er bemandet af en masse frivillige folk, hovedsageligt udlændinge i tyverne, der bor på stedet og gerne vil gøre en god gerning – og samle en masse elefantlort sammen.
Vi bliver introduceret til alle dyrene (”goddag, hr. bavian”, ”goddag, menneske”) og hører om de enkelte tilfældes omstændigheder. Jævnligt koger en alpha-han i et af abeburene over og giver sig til at splitte bur og klatrestativ ad, mens han utrætteligt producerer så meget larm som overhovedet muligt. Det giver en spøjs lydbaggrund til de ellers velmente ting, rundviseren forklarer os.
Vi slutter af med at se elefanterne få sig et eftermiddagsbad i søen og begiver os derefter videre sydpå, mens eftermiddagen går på hæld.
Puha, det var kun halvdelen, vi tager lige en billedpause før vi fortsætter fortællingen.
Hanekam og et blik, der får majskolberne op af lommerne på selv den mest hårdføre viking
Denne abes styrke er, at den kan banke alle de andre aber. For køn, det er den fandeme ikke.
Endnu et pænt, velfriseret og skræmmende menneskeligt abefjæs
I dækning bag en knallert, ude af slangebøssens rækkevidde, blev der lige tid til at smile til fotografen.
Klippehuletemplet: Denne Buddha-række repræsenterer hver en ugedag. Man beder til den buddha, der administrerer ens fødselsdag og håber på det bedste. Jeg kunne sgu ikke lige huske min egen, så jeg holdt mig pænt i baggrunden
Meget livagtig buddha i menneskestørrelse, dækket af bladguld. Man køber et lille stykke i templet og klistrer det så selv på.
Buddhaerne skal ikke mangle noget: Vandautomat og en lille kurv til snotpapir, hvis man skulle blive tørstig eller forkølet.
Elefanterne tager sig en dukkert i selskab med en lille flok frivillige i de lune eftermiddagstimer på dyrecentret.
Et par fiskeørne var ankommet fra deres fangenskab som dagligstue-dekoration hos en rigmand for et par uger siden og ventede tålmodigt på at et større bur blev bygget. Smukt dyr i alt for snævre rammer.
Selvom der blev gjort alt i den bedste mening for de lodne væsener, er et bur bare ikke de mest opløftende rammer for en abekat. Her er det en gibbon, der filosoferer lidt over tingene.
Ham her havde lidt bedre plads og en dejlig jungle omkring sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar